Et samarbejde med fokus på værdi og kvalitet

Stemning med gardiner på Hotel Trinity

Gardiner der understøtter stemning og værdier på et imødekommende hotel

Trinity Hotel & Konference Center bygger på værdier som kærlighed, ydmyghed, respekt, gæstfrihed, hjælpsomhed, taknemmelighed og gavmildhed. Disse værdier har vi haft fornøjelsen af at understøtte med en gardinløsning, der kombinerer æstetik, funktionalitet og en varm, indbydende atmosfære.

I tæt dialog og kreativt samarbejde med Hotel Trinity har vi været med til at fuldende den indbydende stemning og hyggelige atmosfære, som møder hotellets gæster. 

Med afsæt i Trinitys ønsker og behov har vi kombineret vores faglige ekspertise med skræddersyede løsninger, hvor funktion og farver spiller harmonisk sammen med hotellets arkitektur, indretning og designudtryk. 

Et spillerum med teaterstemning

Et spillerum fortjener samme omtanke og kvalitet som resten af hotellet – også når det handler om hygge, leg og samvær.

Hos Hotel Trinity i Fredericia har vi skabt en eksklusiv atmosfære i hotellets spillerum med mørkeblå velourgardiner, der både tilføjer luksus og dæmper lyd og efterklang. Resultatet er en stemningsfuld oplevelse – uanset om man slapper af eller fejrer en sejr ved billardbordet.

Skab stemning med tekstil - rum i rum

De florlette gardiner tilfører en blød og elegant kontrast til brasseriets rå materialer. Som lette rumdelere skaber de afskærmning uden at lukke lyset ude – det transparente væv i lyse, nordiske nuancer sikrer et naturligt lysindfald, selv når gardinerne er trukket for.

Samtidig bidrager tekstilernes struktur til at dæmpe efterklang, hvilket giver en behagelig og intim stemning – selv i et stort lokale.

Hyggelig spiseoplevelse med sans for detaljer

De lange grønne velourgardiner tilfører både dybde, tekstur og en rolig farve til det eksklusive spiseområde. De bløde folder skaber en elegant ramme, der understøtter en varm og nærværende atmosfære – og løfter oplevelsen for gæsterne med et strejf af luksus.

En gennemført og indbydende indretning, der byder alle gæster velkommen til en uforglemmelig spiseoplevelse.

Faglig vejledning og rådgivning

Book projektkonsulent

Kontakt os og få en faglig vurdering af virksomhedens behov for gardiner og funktionel solafskærmning – udvendig såvel som indvendig. Efter et godt møde modtager du et forslag til en optimal løsning sammen med et uforpligtende tilbud.