Mørklægning

Fleksible mørklægningsløsninger

Mørklægningsgardiner til erhverv giver effektiv lyskontrol

Mørklægningsgardiner til erhverv skal tilpasses rummets funktion og de konkrete krav til lysstyring. Hos Gardinmontøren Erhverv arbejder vi med professionelle mørklægningsløsninger til blandt andet skoler, auditorier, møde- og konferencerum, kulturinstitutioner, hoteller og andre erhvervsbygninger. 

Vi ser på hele rummet, når vi rådgiver om mørklægning. Vinduespartiernes størrelse og placering har betydning. Det samme gælder lysindfald, anvendelse, betjeningsbehov og bygningens arkitektur. På den baggrund finder vi den løsning, der teknisk og funktionelt passer til projektet. 

I undervisnings-, møde- og præsentationsmiljøer kan mørklægning være nødvendig for at skabe optimale forhold omkring skærme og AV-udstyr. Her er det vigtigt at begrænse både direkte dagslys og generende refleksioner. Løsningen kan derfor kræve mere end et mørklæggende tekstil. Skinner, sidelys, placering og korrekt montage spiller også en væsentlig rolle. 

Fra projektering til motorstyret mørklægning

Hos Gardinmontøren Erhverv rådgiver vi om mørklægning med udgangspunkt i det samlede projekt. Vi kan indgå tidligt i processen og bidrage med sparring om systemvalg, tekstiler, betjening og tekniske muligheder. Det gør det lettere at tænke solafskærmning og mørklægning ind som en integreret del af bygningen. 

Ved store vinduespartier eller svært tilgængelige installationer kan motorstyrede mørklægningsgardiner være den rette løsning. Motorisering giver enkel betjening og mulighed for at styre flere gardiner samlet. I større projekter kan styring desuden tænkes sammen med bygningens øvrige tekniske installationer og automatik. 

Opmåling og montage er samtidig afgørende for resultatet. Selv et effektivt mørklægningstekstil kan give et utilfredsstillende resultat, hvis der trænger lys ind langs sider, samlinger eller andre kritiske punkter. Derfor vurderer vi både produkt, system og de bygningsmæssige forhold. 

Gardinmontøren Erhverv følger projektet fra rådgivning og opmåling til levering og professionel montage. Det giver én samlet løsning med fokus på funktion, drift og et resultat, der passer til bygningen.

Specialdesignet mørklægningssystem hos Brandts

Behovet for projektspecifik rådgivning bliver særligt tydeligt i bygninger, hvor standardløsninger ikke er tilstrækkelige. Et eksempel er vores arbejde for Brandts i Odense, hvor Gardinmontøren Erhverv leverede en specialudviklet mørklægningsløsning. 

Projektet stillede særlige krav til både teknik, funktion og æstetik. De eksisterende bygningsforhold og skæve vinkler betød, at traditionelle standardmål ikke kunne anvendes. Samtidig skulle installationen integreres diskret og respektere de arkitektoniske rammer. 

Løsningen blev et specialdesignet og fuldautomatisk mørklægningssystem, som giver fleksibel kontrol over dagslyset i udstillingsrummene. Systemet viser, hvordan motorisering og specialtilpasning kan kombineres, når en bygning stiller særlige krav til mørklægning. 

Brandts-casen illustrerer samtidig den tilgang, vi arbejder efter hos Gardinmontøren Erhverv. Vi tager udgangspunkt i bygningen og den ønskede funktion. Herefter sammensætter vi den tekniske løsning, så mørklægning, betjening og arkitekturen fungerer sammen. 

Har I et projekt, hvor der stilles særlige krav til mørklægning, lysstyring eller motorisering? Gardinmontøren Erhverv rådgiver om professionelle løsninger fra de indledende overvejelser til færdige montage.

Forskellige typer mørklægning til erhverv

Der findes flere typer mørklægningsgardiner til erhverv, og den rette løsning afhænger af rummets funktion og kravene til lyskontrol. Hos Gardinmontøren Erhverv rådgiver vi om både produkt, betjening og teknisk opbygning. Vi tager samtidig højde for vinduespartier, arkitektur og den daglige anvendelse. 

Mørklægningsrullegardiner er en funktionel løsning til blandt andet undervisningslokaler, møderum og kontorer. Gardinet kan udføres med mørklæggende dug og tilpasses det enkelte vinduesparti. Hvor der stilles større krav til lyskontrollen, kan løsningen kombineres med sideskinner eller andre systemer, der reducerer lysindfald omkring gardinet. 

Mørklæggende stofgardiner er relevante, når lyskontrol skal kombineres med et tekstilt og arkitektonisk udtryk. De anvendes blandt andet på hoteller, i kulturbygninger og i repræsentative erhvervsmiljøer. Valget af tekstilt og arkitektonisk udtryk. De anvendes blandt på hoteller, i kulturbygninger og i repræsentative erhvervsmiljøer. Valget af tekstil og ophæng har stor betydning for graden af mørklægning. Derfor skal løsningen altid vurderes ud fra de konkrete forhold. 

Motorstyret mørklægning er særligt velegnet til store vinduespartier, højt placerede vinduer eller lokaler med mange gardiner. Motoriseringen giver mulighed for enkel og ensartet betjening. I større byggeprojekter kan styring desuden indgå i en samlet teknisk løsning, hvor gardiner og solafskærmning tænkes sammen med bygningens øvrige automatik. 

Ved projekter med særlige vinduesformer eller høje krav til mørklægning kan en specialdesignet mørklægningsløsning være nødvendig. Her vurderer Gardinmontøren Erhverv blandt andet lysåbninger, føringsveje, beslag, skinner, motorisering og montageforhold. Målet er at skabe en løsning, hvor teknik, funktion og arkitektur fungerer sammen. 

En effektiv løsning starter med professionel rådgivning

Har du brug for sparring under projekteringen eller ombygning, står vores erfarne projektkonsulenter klar til at hjælpe. Vi sikrer, at vi finder den rette løsning til den rette pris. Udfyld kontaktformularen og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.