Brandhæmmende
Sikkerhed for både ansatte og gæster
Brandhæmmende gardiner og solafskærmning - når sikkerheden er altafgørende
Trevira CS repræsenterer den nyeste generation af flammehæmmende tekstiler, fremstillet af specialudviklede fibre. Det er i dag anerkendt verden over som standarden for brandsikre tekstilløsninger.
De brandhæmmende egenskaber er integreret i fibrene på molekylært niveau og forsvinder derfor ikke – heller ikke ved vask eller daglig brug. Gardiner og solafskærmning fremstillet i Trevira CS bevarer derfor deres flammehæmmende effekt gennem hele tekstilets levetid.
Trevira CS lever op til alle væsentlige krav inden for brandsikkerhed
Trevira CS-polyester er giftfri og kan enten genbruges eller anvendes til energiproduktion gennem forbrænding. Alle tekstiler er OEKO-Tex Standard 100-certificerede, hvilket sikrer, at de er fri for skadelige stoffer. Trevira er desuden certificeret efter DIN ISO 9001 og 14001 og arbejder løbende med kvalitetssikring og procesforbedringer.
Oeko-Tex Standard 100 certificerede tekstiler – med dokumenteret brandsikkerhed
Vores tekstiler er certificeret efter Oeko-Tex Standard 100 og lever op til strenge krav for sundhed og sikkerhed. Ved brand afgiver de kun minimale mængder røg og giftige gasser – et afgørende aspekt, da det ofte er røgen og ikke flammerne, der udgør den største fare.
Den høje sikkerhed er grundigt testet og dokumenteret i henhold til internationale standarder.
Forebyg brandspredning med sikre gardinløsninger
Levende lys og gardiner er en velkendt risikokombination og en af de hyppigste årsager til brand i indendørsmiljøer.
Derfor er vores tekstiler udviklet til effektivt at begrænse både brandspredning og røgudvikling. Brandhæmmende gardiner har i mange år været en naturlig del af indretningen i den offentlige sektor, hvor der stilles særligt høje krav til sikkerhed og materialevalg.
Når det handler om brandsikring, er der ingen plads til kompromiser – valget af tekstiler skal altid sikre både tryghed og beskyttelse.
Holdbare og sikre flammehæmmende tekstiler
Vores tekstiler er brandhæmmende helt ned i fiberens kerne, hvilket sikrer en permanent beskyttelse – også efter gentagne vaske. De fremstilles af modificerede polyesterfibre, som bevarer deres flammehæmmende egenskaber uden behov for efterbehandling.
Denne permanente brandsikring gør ikke blot tekstilerne mere driftssikre, men også mere miljøvenlige, da de ikke kræver overfladebehandlinger, som ofte er belastende for miljøet.
En effektiv løsning starter med professionel rådgivning
Har du brug for sparring under projekteringen eller ombygning, står vores erfarne projektkonsulenter klar til at hjælpe. Vi sikrer, at vi finder den rette løsning til den rette pris. Udfyld kontaktformularen og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.