Fokus på funktionalitet og stil
Bløde længder mod det rå og rustikke
Rå mure, mørke bjælker og store buede vinduer præger i dag de historiske rammer hos Lokale- og Anlægsfonden. Den smukke bygning blev tidligere brugt som DSB´s gamle værksted i Nyborg.
Ren nostalgi!
Gardiner til historisk bygning
Fri for genskin i skærmen
Ved første øjekast fremstod omgivelserne så karakterfulde, at gardiner syntes overflødige. Dog oplevede medarbejderne udfordringer med skiftende lysforhold i løbet af dagen – særligt generende genskin på computerskærme.
Løsningen blev transparente gardiner, der effektivt filtrerer lyset uden at kompromittere den frie udsigt.
Elegant og rustikt
I tæt samarbejde udviklede vi skræddersyede gardinløsninger, der understøtter et optimalt arbejdsmiljø – både æstetisk og funktionelt.
Med udgangspunkt i bygningens arkitektur, historiske kontekst og rummenes individuelle karakteristika, blev der valgt elegante gardinlængder fra loft til gulv. En afbalanceret løsning, hvor det bløde tekstil udgør en smuk kontrast til de mere rå og industrielle elementer.
De lange gardinskinner muliggør fleksibel placering af gardinerne langs vægge og vinduespartier, hvilket giver stor frihed i indretningen.
Gardinerne kan dermed tilpasses løbende og behøver ikke nødvendigvis at hænge samme sted fra dag til dag.
Faglig vejledning og rådgivning
Book projektkonsulent
Kontakt os og få en faglig vurdering af virksomhedens behov for gardiner og funktionel solafskærmning – udvendig såvel som indvendig. Efter et godt møde modtager du et forslag til en optimal løsning sammen med et uforpligtende tilbud.