Komfort uden kompromis til bosted

Beboerkomfort drevet af solens energi

Udfordringen: Et overophedet motionsrum

Gardinmontøren Erhverv har endnu en gang leveret en skræddersyet løsning. Denne gang hos et bosted i Ballerup. 

Bostedet ønskede at forbedre indeklimaet i motionsrummet, så beboerne kunne dyrke motion uden at blive generet af solens intense stråler. Lokalet vendte direkte mod syd og havde tidligere været næsten uanvendeligt i store dele af året på grund af overophedning og blænding. 

Kravet: Komfort uden kompromis

Opgaven var klar: en læsning, der dæmper både varme og lys, men stadig bevarer udsyn og kræver minimal drift og vedligeholdelse. 

Vi installerede to store, udvendige, solcelledrevne screens, hver med sit eget solpanel og batteridrevne motorer. Screensene regulerer automatisk lysindfaldet efter solens intensitet, er driftssikre, vedligeholdelsesfri og bæredygtige. 

Et særligt fokuspunkt var beboernes oplevelse: selv med screensene trukket ned er udsynet bevaret. Den antracitgrå screen-dug sikrer effektiv solafskærmning samtidig med et klart udsyn, mens kassetten og sideskinnerne i samme nuance giver et harmonisk og diskret udtryk på facaden. 

Resultat: Forbedret indeklima og øget komfort

Resultatet taler for sig selv: markant forbedret indeklima, øget komfort for beboerne og stor tilfredshed. Flere beboere har endda ønsket samme løsning til deres egne sydvendte lejligheder, og projektet har derfor udviklet sig til et større initiativ med fokus på komfort og indeklima, drevet af solens egen energi. 

Hos Gardinmontøren Erhverv arbejder vi altid på at kombinere bæredygtighed, funktionalitet og æstetik, så solens energi udnyttes optimalt, og indeklimaet forbedres på en elegant og effektiv måde. 

Faglig vejledning og rådgivning

Book projektkonsulent

Kontakt os og få en faglig vurdering af virksomhedens behov for gardiner og funktionel solafskærmning – udvendig såvel som indvendig. Efter et godt møde modtager du et forslag til en optimal løsning sammen med et uforpligtende tilbud.