Vores ansvar

Kvalitetsprodukter med respekt for miljø og samfund

Hos Gardinmontøren Erhverv ønsker vi gennemsigtighed omkring vores grønne profil, uden at pynte på noget. Vi arbejder med det, vi faktisk kan påvirke, og lærer hele tiden undervejs. Vi arbejder med tekstiler og solafskærmning, og vi er bevidste om, at tekstilproduktion har en mærkbar påvirkning på både klima og miljø. Som forhandler har vi et ansvar. Ikke kun over for vores kunder, men også over for den verden og det samfund, vi er en del af. 

Gardinmontøren Erhverv har i flere år arbejdet målrettet på at udvikle vores grønne profil, blandt andet ved at tage brugte gardiner tilbage og genanvende tekstilerne. Både virksomhed og medarbejdere er stærkt engagerede i at tage hensyn til miljøet. Derfor arbejder vi aktivt på at genanvende materialer, udvikle innovative gardinløsninger og finde nye måder at beskytte miljøet på,  for os alle sammen.

Emballage og affald

Effektiv affaldssortering er afgørende for at reducere miljøbelastningen og øge genanvendelsen af ressourcer. Derfor har vi installeret flere sorteringsanlæg på vores lokationer, der mindsker mængden af affald og reducerer forurening. 

Derudover samarbejder vi med ReMida og lokale institutioner for at give nyt liv til overskudsvæv. Disse materialer bliver enten genanvendt eller brugt til velgørende formål, hvilket kombinerer omtanke for miljøet med støtte til samfundet. 

En ansvarlig investering i fremtiden

Selvom vores daglige elforbrug ikke er blandt de højeste, har vi valgt at investere i solenergi – et naturligt skridt i den rigtige retning. For os handler det ikke om nødvendighed, men om ansvar. Med vores solcelleanlæg er vi blevet selvforsynende med strøm, og det er vi stolte af. Det er ikke blot en energiløsning, men en værdibaseret investering i den måde, vi ønsker at drive virksomhed på.

“Solceller er en naturlig forlængelse af vores strategi for at drive en moderne virksomhed med omtanke. Vi tror på, at fremtiden tilhører dem, der tager ansvar – før det bliver et krav”, Helle Stuhr Frederiksen, Direktør

Leverandører og certificeringer

Hos Gardinmontøren Erhverv stiller vi høje krav til de leverandører, vi arbejder med. Det handler ikke kun om æstetik og funktionalitet, men også om ansvarlighed og gennemsigtighed i hele værdikæden. 

Vi samarbejder udelukkende med leverandører, som har dokumenterede processer for at mindske deres klima- og miljøpåvirkning. Mange af dem er blandt de førende i Europa inden for tekstil- og solafskærmningsbranchen, både hvad angår design, innovation og bæredygtighed. 

På tværs af vores leverandørnetværk arbejdes der med en lang række internationale certificeringer og miljøstandarder, herunder: 

OEKO-TEX® Standard 100

Tekstiler testet for skadelige stoffer og kemikalier

Miljøledelsessystem med fokus på systematisk reduktion af miljøpåvirkning

Officielt EU-miljømærke for produkter med lav miljøbelastning i hele livscyklussen

Fokus på cirkulær økonomi, materialegenanvendelse og sundhed

Dokumentation for brug af genanvendte materialer

Overholdelse af EU’s krav til kemikalier og forbrugerbeskyttelse

Certificering af lav emission til indeklimaet

Dokumenterede livscyklusdata (LCA) for produkter

Bæredygtig skovdrift i visse produktlinjer (f.eks. vægbeklædning)

Disse certificeringer er vores kunders garanti for, at de løsninger vi tilbyder, er fremstillet med respekt for både mennesker og miljø, uden at gå på kompromis med æstetik, funktionalitet og holdbarhed. 

ESG

Vores grønne profil er bygget op omkring ESG-principperne: miljø, mennesker og ansvarlig styring. Det er ikke kun en ramme for, hvordan vi taler om ansvarlighed, det er en måde at arbejde på. En måde at sætte retning, prioritere og følge op. Vi gør det med de midler og den faglighed, vi har som mindre dansk virksomhed i en branche, der står midt i sin egen grønne omstilling. 

E - Miljø (Environmental)
  • Vi arbejder aktivt for at minimere vores klimaaftryk – både i den daglige drift og i de produkter, vi leverer. 
  • Vi har installeret solceller, som dækker hele virksomhedens energiforbrug – både i systue, administration og vores 520 m² store showroom. 
  • Vi sorterer alt affald og optimerer vores ressourceforbrug løbende. 
  • Vi anvender genanvendte og forædlede materialer – fx recycled tekstil og upcyclede skinnesystemer. 
  • Vi giver vores kunder en valgmulighed – de kan både handle “sort” og “grønt”.
  • Vi har leverandører som har kollektioner og produktserier fremstillet udelukkende af genanvendte materialer. 
  • Vi samarbejder primært med leverandører, der tilbyder miljøcertificerede sortimenter. 
  • For at reducere CO2-udledningen yderligere optimerer vi planlægningen af salgsbesøg, så flere husstande og kunder betjenes i samme geografiske område på én rute. Dette reducerer kørte kilometer og sikrer en mere effektiv udnyttelse af ressourcer. 
 
Vores løsninger er en del af klimaindsatsen hos vores kunder – vi bidrager aktivt til: 
  • Energieffektivitet gennem lys- og varmereducerede solafskærmning. 
  • Et bedre indeklima via støjreducerende tekstiler på lofter, vægge og vinduer. 
  • Optimering af arbejdsmiljøet med mørklægning og lysdæmpning. 

Vi prioriterer trivsel, fleksibilitet og nærhed – og vi gør det på vores egen måde som en mindre virksomhed med mange praktiske forpligtelser. Det betyder, at vi ikke kan tilbyde hjemmearbejde og fuldstændig fleksible rammer – vores showroom, produktion og montageteam kræver tilstedeværelse og koordinering. Men vi har valgt at skabe et stærkt socialt fællesskab under ét tag, hvor vi kender hinanden og løfter i flot. 

Vi gør en forskel, hvor vi kan: 

  • Vi tager meget gerne praktikanter ind – også unge før deres uddannelsesstart – og giver mulighed for videre ansættelse. 
  • Vi tilbyder fleksible arbejdstider og opgaver tilpasset den enkeltes livssituation – inden for strukturerede rammer. 
  • Vi har et stærkt internt fællesskab med åben kommunikation og nærværende ledelse. 
  • Vi skaber lokale arbejdspladser i Odense, Viborg, Svendborg og Roskilde og værner om vores rolle i det lokale erhvervsliv. 
  • Vi har som noget helt nyt sat intern kommunikation på dagsorden. Dette for at sikre vi internt er klædt på at få den nødvendige succes med det vi gør eksternt. 
  • Vi arbejder kun med leverandører, der har styr på arbejdsforhold, i både Danmark og udlandet, og vi stiller spørgsmål, hvis vi er i tvivl.

Vi bygger vores virksomhed på tillid, bæredygtighed og kvalitet – og vi har gjort det siden 1960. Vi tror på, at ansvarlighed starter indefra og spreder sig ud gennem alle led af vores arbejde. 

Vi prioriterer: 

  • Partnerskaber med dokumenteret ansvarlighed – både miljømæssigt og socialt. 
  • Sikkerhed og løbende optimering af arbejdsprocesser for at undgå nedslidning. 
  • Gennemsigtighed, dialog og reel medarbejderinddragelse i hverdagen. 
  • Vores mål er at skabe en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, hvor alle føler sig velkomne. Ved aktivt at fremme inklusion ønsker vi at tiltrække og udvikle talentfulde mennesker fra hele arbejdsmarkedet. 

Integrerede verdensmål

Gardinmontøren Erhverv ønsker at skabe en bæredygtig virksomhed, hvorfor vi er begyndt på den grønne rejse og omstilling. Vi har særligt fokus på nedenstående af FNs verdensmål, som er en integreret del af vores arbejdsgang, kultur og værdisæt. 

Vi stræber efter at hjælpe virksomheder med at forbedre indeklimaet og reducere omkostningerne ved hjælp af effektiv og automatisk solafskærmning, samtidig med at de mindsker deres klimaaftryk gennem innovativt design.

Effektiv solafskærmning kan virkelig gøre en stor forskel både for indeklimaet og virksomhedens energiomkostninger. Ved at reducere varmeindstrømningen om sommeren kan virksomheder opnå et mere behageligt arbejdsmiljø samtidig med, at de sparer på klimaanlæg og opvarmning om vinteren.

Miljøet er et fælles ansvar og et centralt fokusområde i Gardinmontøren Erhvervs produkter – både i forhold til valg af materialer, produktionsmetoder og underleverandører. Vi arbejder udelukkende sammen med leverandører, der ligeldes tager miljøbevidste valg af materialer m.m., herunder genanvendte materialer. 

Upcycling af kontorinventar, herunder gardiner og solafskærmning, er gået fra at være en nichetrend til et mainstream-krav. Virksomheder fokuserer ikke længere kun på pris og funktionalitet, men også på produktets miljøpåvirkning. Upcycling giver mulighed for at forlænge levetiden af eksisterende materialer, hvilket reducerer affald og ressourceforbrug.

Affaldssorteringen hos gardinmontøren har i længere tid været opdelt i flere sektioner for genanvendelse, og en afdeling med kvalitetsbrugte gardiner og solafskærmning er med til at give produkterne nyt liv.

En effektiv løsning starter med professionel rådgivning

Har du brug for sparring under projekteringen eller ombygning, står vores erfarne projektkonsulenter klar til at hjælpe. Vi sikrer, at vi finder den rette løsning til den rette pris. Udfyld kontaktformularen og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.