Et plejehjem med hjemmet i centrum

Lysbjergparkens Plejehjem

Når funktion og hjemlighed går hånd i hånd

Hos Lysbjergparkens Plejehjem blev der fra begyndelsen truffet et bevidst valg: Det er et plejehjem, ikke et plejecenter. Ordet understreger, at stedet først og fremmest er beboernes hjem. Ikke en institution, man placeres i, men et sted man bor. 

Den forståelse har været styrende for hele løsningen. Indretning, materialevalg og solafskærmning er tænkt som en naturlig del af et hjemligt miljø med fokus på tryghed, ro og værdighed i hverdagen. 

Lysbjergparkens Plejehjem kontaktede os første gang i 2015, da de eksisterende gardiner havde udtjent deres levetid. Projektet blev dengang sat på pause af økonomiske årsager. 

Ti år senere blev de oprindelige tanker genoptaget, men med nye behov, opdaterede standarder og flere muligheder. Resultatet blev et helt nyt og tidssvarende løsningsforslag. 

Løsningen omfatter plejehjemmets tre afdelinger, fællesarealer, personalefaciliteter samt dagcenter. Der blev udarbejdet et samlet prospekt og gennemført prøvemontering, så både funktion og æstetik kunne vurderes i praksis. 

Rolige rum med fleksibel afskærmning

På glasskillevægge mod gangarealer blev der monteret XL up & down plisségardiner. Formålet var at reducere den visuelle støj, som glaspartierne skabte, samtidig med at fleksibiliteten i lysindfald og afskærmning blev bevaret. Løsningen giver mulighed for afskærmning både oppefra og nedefra, og skaber mere ro i indretningen uden at lukke rummene. 

I resten af huset faldt valget på lys- og varmereflekterende tekstiler i en slidstærk polyesterkvalitet med groftvævet struktur. 

Et rullegardin er i udgangspunktet et minimalistisk produkt. Derfor var det afgørende at vælge et væv med et blødt, taktilt og tekstillignende udtryk, som tilfører varme og hjemlighed til rummene. 

Resultatet er en løsning, der kombinerer funktionalitet med en oplevelse af tekstil og hygge, uden at kompromittere det enkelte udtryk. Alle gardiner er udført med manuel betjening via en elegant stålkæde, som giver et eksklusivt og gennemført visuelt udtryk. 

Udsigt, lys og indeklima i balance

Plejehjemmets helt særlige kvalitet de fantastiske udendørs omgivelser. Derfor var det vigtigt, at gardinerne ikke lukker verden ude. Det valgte 3% væv sikrer: 

  • Godt udsyn i dagtimerne
  • Reduktion af skarpt lys
  • Begrænsning af varmeindfald
  • Mere stabilt og behageligt indeklima

Bagsiden er udført med aluminium, som effektivt reflekterer lys og varme. Samtidig er tekstilerne er ØKO-Tex-certificerede og produceret i en ekstra kraftig kvalitet med fokus på lang levetid. Farvevalget landede i brungrå nuancer, som harmonerer med de løbende istandsættelser og samler de nye farver og toner i huset. 

En løsning, der understøtter hjemlighed

Når man træder ind på Lysbjergparkens Plejehjem, mærker man med det samme den bevidste tilgang til begrebet hjem. Medarbejderne skaber nærvær og tryghed, og indretningen understøtter det samme. 

Solafskærmning er ikke blot en teknisk nødvendighed, men en integreret del af helheden. En løsning, der beskytter mod lys og varme, uden at tage udsigten, lyset og stemningen med sig. 

Faglig vejledning og rådgivning

Book projektkonsulent

Kontakt os og få en faglig vurdering af virksomhedens behov for gardiner og funktionel solafskærmning – udvendig såvel som indvendig. Efter et godt møde modtager du et forslag til en optimal løsning sammen med et uforpligtende tilbud.