Når tekstiler former rum
Kreativ totalløsning til Ærtefabrikken
Fra rå hal til stemningsfuldt samlingspunkt
Da vi blev inviteret med i projektet hos Ærtefabrikken, lød beskeden: “I har frie hænder – men vi har en klar vision”. Opgaven var at forvandle en rå, industriel fabrikshal til et stemningsfuldt og indbydende miljø, hvor gardinerne skulle spille en central rolle i at blødgøre rummets karakter. Tidsplanen var stram – kalenderen viste start november, og allerede sidst på måneden skulle hallen stå klar til årets første julefrokost med 200 gæster.
Et dynamisk og levende rum
Ærtefabrikken er meget mere end bare en hal. Det er et kreativt miljø med små iværksætterenheder og et centralt samlingspunkt, hvor medarbejdere fra nærområdet dagligt spiser frokost. I weekenderne forvandles stedet til et populært eventlokale for både store og små arrangementer. Derfor var der brug for en fleksibel og æstetisk stærk gardinløsning, der kunne understøtte husets mange funktioner – uden at gå på kompromis med det visuelle udtryk.
Et tekstil, der forener det rå med det varme
Til projektet udviklede vi et unikt tekstil på vores eget væveri i Tyrkiet – en groftvævet, sækkelærredslignende kvalitet i dyb coffee-farve. Materialet kombinerer et rustikt og industrielt look med varme og blødhed, der giver rummet en helt særlig stemning. Under det visuelle gemmer sig en praktisk, vaskbar og krympfri polyesterkvalitet, som sikrer både holdbarhed og funktionalitet.
Teknikken i baggrunden - æstetik i front
For at fremhæve tekstilernes smukke fald blev et specialfremstillet skinnesystem installeret – næsten usynligt og designet til at understøtte de tunge materialer. De gamle fabriksbygningers vægge krævede teknisk finesse, men vores montageafdeling udviklede en løsning, der både var diskret og solid – i tråd med det ønskede æstetiske helhedsindtryk.
En fleksibel velkomst - mobilt vindfang i tekstil
Et særligt element i løsningen var et mobilt vindfang udført i samme tekstil som gardinerne. Det gør det muligt at tilpasse indgangen efter antallet af gæster – og skaber samtidig en varm og imødekommende entré.
Gardiner, der skaber både stemning og struktur
Dette projekt demonstrerer, hvordan tekstiler kan være aktive medspillere i rumskabelsen. Gardinerne indrammer det åbne repos, forbedrer akustikken og tilfører atmosfære – uanset om rummet bruges til hverdagens frokoster eller festlige begivenheder.
Fra idé til færdig løsning - på kun 14 dage
Da løsningen blev godkendt, gik det stærkt: Tekstilerne blev vævet i Tyrkiet, syet på vores danske systue og monteret af vores egne fagfolk – alt sammen inden for blot 14 dage. Et resultat af tæt koordinering og fuld dedikation fra hele teamet.
Kort tid efter blev vi igen inviteret af Ærtefabrikken – denne gang for at skabe en lignende løsning i et mindre selskabslokale. Også her var ønsket varme, hygge og forbedret akustik i et råt miljø. Vi kunne reagere hurtigt, fordi vi allerede ved første projekt havde tænkt fremad og lagt 100 meter ekstra tekstil på lager. Det betød, at vi kunne gennemføre den nye opgave på under en uge – uden kompromis med kvalitet eller udtryk.
En partner med overblik og omtanke
Dette projekt er et tydeligt eksempel på, hvordan vi arbejder: Med fokus på æstetik, funktionalitet og fremtidige behov. Når vi siger, vi er en samarbejdspartner, der ser helheden – så mener vi det.
Faglig vejledning og rådgivning
Book projektkonsulent
Kontakt os og få en faglig vurdering af virksomhedens behov for gardiner og funktionel solafskærmning – udvendig såvel som indvendig. Efter et godt møde modtager du et forslag til en optimal løsning sammen med et uforpligtende tilbud.