Et dynamisk rum til hverdagens mange formål

Et rum i rummet – en innovativ løsning på gymnasiet

Behovet for fleksibilitet og akustik

På Rungsted Gymnasium opstod et ønske om at skabe et fleksibelt og mobilt “rum i rummet” – et afskærmet område med lydabsorberende egenskaber. Opgaven krævede både kreativitet og teknisk ekspertise. 

Resultatet blev et kvadratisk område på 18 x 18 meter, konstrueret med solide kabineskinner, der er montereret direkte i betondækket med kraftige vinkler. Skinnerne, hver seks meter lange, er sammensat med stærke og præcise splejsninger, som gør det muligt for forhængene at glide ubesværet hen over samlingerne. 

Fleksibel betjening og optimal udnyttelse

I hjørnerne er skinnerne elegant buet, så forhængene frit kan føres hele vejen rundt – de behøver ikke nødvendigvis at stoppe eller samles samme sted hver gang. Typisk trækkes de to af hjørnerne, hvor de holdes ude af vejen og lader det store rum forblive fuldt funktionelt. 

Tekstil med både funktion og æstetik

Forhængene er syet i lydabsorberende uldtekstil, som forbedrer akustikken og bidrager til en behagelig atmosfære. Stoffet er flammesikret og lever op til gældende sikkerhedskrav. De er udstyret med kraftigt sort rynkebånd og monteret med robuste hægter. De drejelige glidere i skinnerne sikrer, at tekstilet bevæger sig let og fleksibelt – uanset hvordan det trækkes. 

Æstetik fra alle vinkler

Gardinerne er designet uden egentlig for- eller bagside, hvilket giver et æstetisk udtryk fra alle vinkler – både inde i og udenfor rummet. De er desuden syet med så få samlinger som muligt, hvilket skaber et roligt, ensartet udtryk. I alt er der anvendt 130 meter tekstil i ét ubrudt forløb. Når forhængene ikke er i brug, samles de i hjørnerne og holdes diskret på plads med brede stropper af samme materiale. 

Mange funktioner - ét rum

Men hvad bruges et rum i rummet egentlig til? På gymnasiet danner det fleksible område rammerne om foredrag, undervisning og festlige arrangementer. Det store centrale rum fungerer stadig som gennemgangsareal, selv når der foregår aktiviteter bag forhængene – på den måde kan nogle deltage, mens andre ubesværet passerer fra A til B. 

Samarbejdet og faglighed gør forskellen

En løsning som denne kræver både klare ønsker fra kunden og dedikeret indsats fra vores konsulenter og montører – med teknisk snilde og stort engagement bliver visionen til virkelighed. 

Faglig vejledning og rådgivning

Book projektkonsulent

Kontakt os og få en faglig vurdering af virksomhedens behov for gardiner og funktionel solafskærmning – udvendig såvel som indvendig. Efter et godt møde modtager du et forslag til en optimal løsning sammen med et uforpligtende tilbud.