Solafskærmning i harmoni med arkitekturen
Et moderne stutteri skabt med omtanke for både heste og mennesker
At forene funktion og æstetik i nyt stutteri
Nogle projekter skiller sig ud – ikke nødvendigvis på grund af deres størrelse, men fordi de kræver noget ekstra. Dette projekt var ét af dem. Det stillede krav om kreativitet, fleksibilitet og ikke mindst vedholdenhed. Gennem flere faser udviklede opgaven sig til etableringen af en af Danmarks mest gennemførte og æstetisk smukke ridehaller – komplet med caféområde, møderum og lounge. Visionen var tydelig fra starten: funktion og æstetik skulle gå hånd i hånd i alle dele af byggeriet – også i selve ridehallen.
Funktionalitet med omtanke for både hest og rytter
For at skabe de optimale rammer for både ryttere og heste blev ridehallen opført med et stort, elegant facadevindue, der giver et generøst lysindfald – men som samtidig kræver effektiv solafskærmning. Løsningen blev indvendige, motorstyrede screens i en specialindfarvet rød nuance, med matchende kassette, bundliste og dug. Resultatet er en harmonisk sammensmeltning af teknisk funktionalitet og æstetisk udtryk. Et intelligent styresystem sikrer, at alle screens kan køre synkront eller individuelt, afhængigt af behovet for lys og afskærmning.
Design i detaljen - fra café til bar
Til caféens madudlevering og bar blev der udviklet en skræddersyet afskærmningsløsning, der kombinerer funktionalitet med åbenhed. Ønsket var en elektronisk løsning, der kunne lukkes uden at virke lukket. Valget faldt på integrerede screen-rullegardiner med perforeret dug, der sikrer udsyn og bevarer det åbne udtryk. Kassette og dug blev farvet i samme dybe røde tone som byggeriets øvrige elementer – for at sikre en visuel sammenhæng ned i mindste detalje.
Den røde tråd fortsætter - også i køkkenet
I køkkenområdet bag madudleveringen blev de højtplacerede vinduer forsynet med lamelgardiner – naturligvis i samme røde nuance, både lameller og skinner. Dermed er det æstetiske udtryk ført konsekvent videre – selv i de mere tekniske dele af bygningen. Møderummet er desuden udstyret med udvendige screens, der effektivt reducerer varme og blænding og skaber et komfortabelt indeklima året rundt.
Helhedsorienteret design med danske løsninger
Alle løsninger er danskproducerede og blev nøje tilpasset og tegnet af vores tegnestue for at sikre, at hver eneste detalje indgik i en harmonisk helhed. Med et konsekvent fokus på både form og funktion er projektet et eksempel på, hvordan æstetik og teknisk præcision kan mødes i et helstøbt resultat.
Faglig vejledning og rådgivning
Book projektkonsulent
Kontakt os og få en faglig vurdering af virksomhedens behov for gardiner og funktionel solafskærmning – udvendig såvel som indvendig. Efter et godt møde modtager du et forslag til en optimal løsning sammen med et uforpligtende tilbud.