Tekstiler med både funktion og æstetik

Eksklusiv gardinløsning til hotel ved vandkanten

En rå bygning med store visioner

Da Gardinmontøren Erhvervs projektkonsulent første gang trådte ind i bygningen, eksisterede hotellet kun som en rå skal. Visionerne for indretningen levede kun i ord og idéer. Alligevel var det tydeligt: Her var tale om noget helt særligt. 

Bag projektet stod en engageret familieejerkreds, som formidlede deres vision med både klarhed og begejstring. Hotellet skulle følges ægte, eksklusivt og i harmoni med den gamle by, havnemiljøet og en åbne natur ved vandet. 

Tillid og gensidig forståelse prægede samarbejdet fra første møde – og banede vejen for en helstøbt gardinløsning. 

Krav til gardinerne: Udsigt, privatliv og æstetik

Hotellets værelser har store vinduespartier i fuld højde og bredde. Gardinerne skulle derfor: 

  • Give gæsterne privatliv – uden at stjæle den spektakulære udsigt
  • Skabe stemning og komfort
  • Kunne trækkes helt til side og lade lys og natur strømme ind

Løsningen: To-lags gardiner med skjulte detaljer

Vi valgte en gardinløsning i to lag: Yderste lag – et lysdæmpende gardin i antracitgrå – med et roligt fald, smuk stoflighed og evnen til at mørklægge uden at virke tungt. 

Inderste lag – et flotlet slørgardin, som skærmer for nysgerrige blikke, uden at tage dagslyset. Det blødgør rummet og tilfører en let, luftig stemning. 

Den gyldne detalje

Inspireret af gulvtæppets diskrete guldtråd lod vi samme gyldne nuance gå igen i slørgardinet. 

En varm glød træder frem i det rette lys – næsten usynlig på afstand, men med stor effekt i helheden. En lille, sofistikeret deltalje, der samler rummet og giver gardinerne karakter. 

Tekstilvalg med omtanke

Vi arbejdede med eksklusive polyesterkvaliteter, nøje udvalgt for: 

  • Deres holdbarhed og evne til at modstå daglig brug. 
  • Smukt fald og æstetisk udtryk
  • Praktisk funktion – uden at gå på kompromis med følelsen af luksus

Et vigtigt ønske fra kunden var, at gardinerne blev syet på vores danske systue. Det lokale håndværk og den høje kvalitet betød meget – og styrkede forbindelsen mellem løsning og værdier. 

En helhed med plads til detaljen

Farver og materialer blev løbende afstemt i tæt dialog med kunden. Stole, gulvtæpper, vægfarver og gardiner blev valgt i tæt samspil. 

Faktisk blev vægfarverne valgt med udgangspunkt i gardinerne – en tilgang, der vidner om, at tekstilerne her spiller en aktiv og bærende rolle i indretningen. Ikke blot som tilbehør, men som en integreret del af helheden. 

Resultatet blev et hotel, hvor luksus og nærvær smelter sammen – og hvor gardinerne understøtter både udsigten, stemningen og det æstetiske udtryk. 

Faglig vejledning og rådgivning

Book projektkonsulent

Kontakt os og få en faglig vurdering af virksomhedens behov for gardiner og funktionel solafskærmning – udvendig såvel som indvendig. Efter et godt møde modtager du et forslag til en optimal løsning sammen med et uforpligtende tilbud.