Markisoletter

Skærm af med effekt og stil

Markisoletter

Markisoletter bevarer udsigten, samtidig med at de tilbyder effektiv solafskærmning. Som en mellemting mellem screens og faldarmsmarkiser er markisoletter et populært valg til høje vinduer. De giver både solbeskyttelse og et frit udsyn, hvilket gør dem ideelle til mange typer bygninger.

Markisoletter fungerer ved først at køre lodret ned og derefter ud fra et specifikt punkt. Hvis du leder efter solafskærmning, der bevarer udsynet, er markisoletter derfor en ideel løsning.

Markisoletter er særligt velegnede til høje vinduer og kan tilpasses alle bygningstyper. De bruges ofte på ældre bygninger, da de gør det muligt at bevare et klassisk og æstetisk udtryk.

Funktion møder æstetik

Forestil dig en bygning, hvor solens skarpe lys styres med præcision – uden at mørklægge rummet eller gå på kompromis med komforten. Et sted, hvor ro til arbejdet og frit udsyn går hånd i hånd. Det er netop det, markisoletter gør muligt. 

Markisoletter er den ideelle solafskærmning til moderne kontorbyggerier, undervisningsmiljøer og private boliger, hvor der stilles krav til både funktion og design. Med deres karakteristiske udformning – lodret nedkørsel i den øverste del og en udadgående hældning i bunden – kombinerer de effektivt solbeskyttelse med et lyst og åbent indeklima. 

Ved at stoppe solens varme, inden den får ruden, reduceres behovet for køling, hvilket både sparer energi og forbedrer komforten indendørs. De udadgående parti giver skygge uden at udelukke dagslyset, hvilket gør løsningen særligt velegnet til rum med store syd- eller vestvendte vinduespartier, hvor blænding og overophedning ofte er en udfordring. 

Markisoletter tilpasses nemt enhver facade – uanset bygningens arkitektur. Vælg mellem et bredt udvalg af dugfarver, rammer i alle RAL-farver og fleksible mål. De kan betjenes manuelt, motoriseret eller integreres i et automatisk system for optimal brugervenlighed. 

Markisoletter er ikke bare en praktisk løsning – de er et bevidst valg for dem, er ønsker komfort, energieffektivitet og æstetisk værdi i én samlet løsning. 

Udvendig solafskærmning - en investering i komfort og bæredygtighed

Udvendig solafskærmning handler ikke kun om at holde solens varme ude. Det er en vigtig faktor i arbejdet med at nedbringe energiforbruget i bygninger og samtidig sikre et sundt og behageligt indeklima.

I mange bygninger – uanset størrelse og anvendelse – kan indeklimaet være en udfordring. Med den rette solafskærmning kan man ikke blot reducere behovet for køling, men også forbedre dagslyset og øge komforten for dem, der opholder sig i bygningen.

Hos Gardinmontøren Erhverv betragter vi udvendig solafskærmning som en vigtig brik i det bæredygtige byggeri. Vi tilbyder skræddersyede løsninger, der kombinerer funktionalitet, æstetik og energieffektivitet – altid med fokus på at imødekomme erhvervslivets krav og behov.

En effektiv løsning starter med professionel rådgivning

Har du brug for sparring under projekteringen eller ombygning, står vores erfarne projektkonsulenter klar til at hjælpe. Vi sikrer, at vi finder den rette løsning til den rette pris. Udfyld kontaktformularen og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.