Lange gardiner til mange formål
Gardiner er meget brugt i tøjbutikkers prøverum, som rumdeler i restauranter og kontorlokaler samt i høje vinduer.
De lange stofgardiner findes i materialer, der lever op til krav og regler til indretning i det private og offentlige erhverv.
Sidegardiner med tekniske egenskaber
Både det offentlige og private erhverv er underlagt regler og krav, der skal sikre et godt arbejdsmiljø, og gardinernes tekniske egenskaber kan bidrage til f.eks. brandsikkerhed, hygiejne, børnesikring og et generelt bedre indeklima.
Slidstærke stofgardiner
I mange virksomheder og offentlige institutioner er der flere ansatte og brugere, der trækker gardiner for og fra i løbet af en dag. Det kræver nogle slidstærke gardinløsninger, der kan holde til den hårde håndtering i flere år.
Gardiner som rumdeling
Gardiner kan med fordel bruges som rumdeler på kontoret eller i klasselokalet. Det giver en række muligheder for at skærme af og skabe mindre rum til fordybelse.
Akustikdæmpende stofgardiner
Lange sidegardiner i det rigtige materiale kan sikre en bedre akustik specielt i virksomheder med storrumskontor, haller og store undervisningsområder.
Foldegardiner, også kaldet liftgardiner, kan bidrage til en hyggelig atmosfære i f.eks. restauranten, venteværelset eller på plejehjemmet.
Foldegardiner bliver skræddersyet på vores danske systue i præcis den facon, kvalitet og i de farver og mønstre, der passer til omgivelserne.
Foldegardin og liftgardin kan leveres i en række forskellige farver mønstre og kvaliteter. Gardinet kan f.eks. fungere som akustikdæmpende i den rette kvalitet, eller det kan fungere solafskærmende uden at lukke lyset helt ude.
Et foldegardin, der er syet på vores systue, er syet sammen og ikke kun limet. Gardinet kan derfor holde til at blive renset og vasket, uden stof og bånd går fra hinanden.
Panelgardinet er den ideelle løsning til store vinduespartier. Det kan anvendes både som skydedør og forhæng eller som rumdeler.
Flere panelgardiner kan sammensættes på kryds og tværs af bredder, farver, kvaliteter og designs.
Afhængig af antal af paneler kan panelerne køre forbi hinanden på flere spor. Fleksibiliteten er høj med op til 5 spor pr. skinne.
Da panelerne er monteret med velcro, kan de nemt afmonteres og rengøres eller blot bytte plads.
Gardinet kan betjenes med betjeningsstang, manuelt eller med motor. Et motorstyret panelgardin kan styres med en app døgnet rundt eller med fjernbetjening.
Betjening af gardiner
Lange gardiner og panelgardiner kan betjenes manuelt eller med betjeningsstang.
Foldegardinet og liftgardinet kan betjenes med snor, kæde eller med Smartlift. Smartlift er en enkel og børnesikret pumpefunktion, der ikke efterlader løse snore.
Alle gardintyper kan betjenes med motor.
Motoriserede gardiner kan styres via en app døgnet rundt, med fjernbetjening eller med kontakt på væggen.
Motorstyring