"Usynlige" lydabsorberende gardiner
For over et år siden blev jeg kontaktet angående en virkelig spændende opgave for et museum, der ønskede en gardinløsning med stor lydabsorberende effekt, men som helst ikke skulle ses. Sådan er vores opgaver også nogle gange. Og netop fordi løsningen skal tage så lidt opmærksomhed som muligt fra museumsgæsten, så er det endnu vigtigere, at den sidder lige i skabet – også selvom alt ”bare” er sort i sort.
Det er et stort ansvar at være med til at skabe rum, som sikrer gæsten en helt unik oplevelse.
Helle S. Frederiksen
CEO og projektkonsulent
Gigantisk specialfremstillet gardinløsning
Gardinløsningen blev helt konkret over 550 meter lydabsorberende tekstil til indpakning af museumsrummene, samt skinner, skinnekomponenter, rynkebånd, stålbundsøm mm. – alt fremstillet på specialmål, sort i sort og syet på vores egen danske systue.
Det er en tekstilløsning, der giver en effekt, der ikke kan beskrives, men som skal opleves.
Resultatet af et professionelt samarbejde
Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med professionelle udstillingsarkitekter og udstillingsentreprenører, og det er endnu mere fantastisk nu at se resultatet af dette samarbejde, der har stået på i mere end et år. Under hele forløbet har opgaven været styret af kompetencer, idéudvikling og en designproces, der gør, at vi i dag har afleveret en gardinløsning, som vi er meget stolte af.
Det er en stor glæde at se vores tekstiler sno sig langs rummenes vægge, men også at se, hvordan de rå omgivelser dag for dag bliver indrettet med helhedsløsninger, der hjælper med at fortælle den historie, der skal fortælles. Det er en oplevelse, som både mit team og jeg sætter ufattelig stor pris på at være en del af.