Generende lysindfald og varme i klasseværelserne
Flotte, sunde og meget gennemtænkte omgivelser var hvad vores projektkonsulent mødte i forbindelse med hendes besøg hos en af vores kunder, en skole i Faaborg. Det var ikke første gang hun var der, og endnu engang stødte hun på friske, velopdragne elever og glade medarbejdere.
Men selvom både elever og medarbejdere var glade og tilfredse, kommer vi jo kun på besøg, når der er et eller andet som ikke rigtig fungerer i hverdagen. Store udfordringer med dagens lysindfald og en del varme i klasseværelserne var årsagen til, at vi var blevet hidkaldt.
Optimal løsning - både økonomisk og funktionelt
Med fokus på økonomien sammenholdt med, at opgaven krævede rigtig mange kvadratmeter solafskærmning, blev løsningen en integreret indvendig screen- og mørklægningsløsning. Vi kombinerede simpelthen screen- og mørklægningstekstiler i samme rullegardin, så der screenes nederst i vinduet og mørklægges i den øverste del. Det er således stadig muligt at kigge ud, samtidig med at det generende sollys holdes ude.
Både screen- og mørklægningstekstilet har aluminiumsbagside, som optimerer varmerefleksionen og sikrer en mere behagelig temperatur i klasseværelset.