Den danske import- og grossistvirksomhed Ecofoss er flyttet ind i nye lækre omgivelser og vi har været så heldige at få lov til at bidrage til deres flotte indretning med elegant og effektiv solafskærmning.
Klar behovsbeskrivelse og hurtige beslutninger
Når en kunde har fokus på kvalitet og produktløsning i et niveau, som matcher, det vi selv står for, så er det i særdeleshed en fornøjelse at være leverandør. Og det må vi bare sige, har været tilfældet med Ecofoss.
Det hele startede med, at vores erhvervsafdeling kontakter Ecofoss i begyndelsen af november i forbindelse med opførelsen af deres nye domicil. Efter en god og konstruktiv snak over telefonen er Louise fra Ecofoss allerede kommet frem til, at vi tilbyder lige netop dét, de har brug for. Straks efter samtalen modtager vi derfor byggetegninger over det nye domicil og vores projektafdeling går i gang med at udarbejde løsningsforslag og tilbud.
Rådgivning og løsninger baseret på ønsker, behov og fysiske omgivelser
Ecofoss havde selv en idé om, at løsningen kunne være up-and-down plisségardiner eller lamelgardiner, hvilket vi naturligvis tog udgangspunkt i ved tilbudsgivningen. Begrundet i de mange vinduespartier, der går til gulv anbefalede vi lamelgardiner. Til ovenlysvinduerne foreslog vi motorstyrede, udspændte og vandrette Duette-gardiner med mørklægning.
Da vores erhvervskonsulent efterfølgende laver opfølgning, ønsker Louise glædeligvis at gå videre med et samarbejde om en flot gardinløsning. Vi aflægger derfor Ecofoss et besøg, hvor vi afklarer fordele og ulemper ved de forskellige løsninger, og herudfra besluttes produktvalg og farvesammensætning. Vi foretager derefter opmåling og sætter produktionen af de valgte løsninger i gang.
”Samarbejdet med Gardinmontøren Erhverv har levet fuldt ud op til vores forventninger. De har hele vejen været kompetente, og hurtigt forstået vores ønsker og behov. Processen har været hurtig og effektiv, lige fra første snak til opmåling og montering af de endelige produkter.
Både lamelløsningerne og de motorstyrede gardiner i vores ovenlysvinduer er af god kvalitet, og opfylder præcis det vi ønskede.”
Louise, Ecofoss
Valget faldt på lamelgardiner og motoriserede Duette-gardiner
Medio februar monterer vi så de smukke sorte lamelgardiner med matchende lister/snore, samt de udspændte og motorstyrede hvide Duette-gardiner med mørklægning. De motoriserede løsninger leveres med integreret trådløs betjening, så det at gå fra lys til mørke blot kræver ét enkelt tryk.
Hurtigt og effektivt gardinforløb med fælles værdisæt
Når to danske virksomheder mødes og ret hurtigt kan mærke, at der er et fælles værdisæt om at tilbyde værdiskabende løsninger, så opstår, der en helt særlig stemning, hvor vejen til de rette og mest effektive løsninger bliver meget enkel og ligetil. Det oplevede vi i dén grad med Ecofoss, og vi håber at få lov til at bistå med ekspertise og rådgivning i fremtiden, hvis behovet for yderligere solafskærmning skulle opstå.