Søges: Stormester i godt håndværk
Haves: 37 timer til rådighed, alsidig hverdag, pensionsordning, dedikerede kolleger og gardiner… mange gardiner!
Gardingruppen søger en montør til gardiner og solafskærmning
Gardin- og solafskærmningsmontør søges.
Uanset om du er uddannet håndværker, selvudlært handyman eller garvet gardinmontør, tilbyder vi en spændende og alsidig stilling.
Du får selvfølgelig den oplæring du behøver, som gør dig i stand til at levere den høje kvalitet, som vores kunder forventer.
Du får fornøjelsen af at montere gardiner og solafskærmning i hele landet, med udgangspunkt fra Odense.
Dine primære opgaver bliver:
- at montere gardiner og solafskærmning – udvendigt og indvendigt reparation og serviceeftersyn
- at yde spjældarbejde og øvrig service
- at installere og justere motoriserede gardiner og solafskærmning
- at vedligeholde kundeanlæg
- at rådgive internt i tilbudsprocessen
Vi fordeler opgaverne imellem hele montørkorpset ud fra en stabil planlægning, så vi kender vores arbejdstid.
Alt efter dagens opgaver, kører du alene eller sammen med en dygtig kollega, så du vil opleve både at arbejde selvstændigt og som en del af et team.
Dine kvalifikationer
- Du har en spændende baggrund som f.eks. montør, tømrer, smed, elektriker eller lign
- Du har kampgejst og glæder dig til at få succes i vores verden af solafskærmning
- Du har det gode håndværk i fokus, og trives i at levere de bedste resultater
- Du har en svaghed for fremtidens teknologi, motorstyring og gadgets
- Du håndterer gerne opgaverne selvstændigt og er fuld af løsninger
- Du er ikke bange for at tage ansvar, når din kollega er med på tur
- Du hviler i god kundeservice og forstår kundernes behov og forventninger
Vi leverer til gengæld:
- en arbejdsplads i udvikling
- engagerede og gode kolleger der også kan tale om weekendens oplevelser
- en pakket fuldtidsstilling
- løn efter kvalifikationer
- pension og sundhedsforsikring
Hvem er vi?
Gardingruppen leverer skræddersyede løsninger af gardiner samt indvendig og udvendig solafskærmning.
Vi er et landsdækkende fagligt fællesskab, der indeholder Gardinmontøren som leverer til både det kommunale og private erhverv, samt GardinHuset der primært henvender sig til det private marked.
Så hvad gør du nu?
Vi er 20 engagerede kolleger på Bondovej 6 i Odense, som venter på at byde dig velkommen.
Vi mødes med kandidater løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt til Jens Hansen
på jh@gardingruppen.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Jens på tlf. 22 89 51 08.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Se og læs mere på gardingruppen.dk, gardin-montoeren.dk og gardinhuset.dk
Skriv til Jens Hansen